23948sdkhjf

Ny planlov giver specialhandlen nye muligheder

Der skal samtidig udarbejdes en vejledning for placering af showrooms for e-butikker.
Alle byer, uanset størrelse, får fremover mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt, skriver Erhvervs- og vækstministeriet i forbindelse med vedtalgelsen af den nye planlov.

Planloven sætter i dag grænser for udvalgsvarebutikkernes størrelse, så der kun i byer med over 40.000 indb. kan bygges nye butikker på mere end 2.000 kvm. Samtidig skal udvalgsvarebutikker primært ligge i bymidterne.

Begrænsningerne kan ifølge ministeriet medvirke til, at danske forbrugere betaler unødigt høje priser og får et mere begrænset vareudvalg. Når forbrugerne vælger udvalgsvarebutik, lægger de vægt på sortimentet.

Der skal samtidig kunne udlægges nye aflastningsområder, dvs. butiksområder uden for bymidterne.

I forbindelse med den nye planlov skal der udarbejdes en ny vejledning, der skal gøre det klart, hvilke muligheder der er for etablering af showrooms i forbindelse med e-handel beliggende uden for områder udlagt til detailhandel.

Handlen med udvalgsvarer som bøger, elektronikvarer, tøj, møbler osv., er under hastig udvikling og sker i stigende omfang via e-handel. Omkring 14- 16 pct. af udvalgsvarerne sælges i dag over nettet.

Rene e-handelsbutikker er ikke underlagt samme restriktioner som de fysiske butikker i forhold til størrelse og placering. Det kan give e-handelsbutikkerne en konkurrencefordel.

De fysiske butikker er også under pres fra udenlandske e-handelsbutikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078